Skip to the navigation Skip to the content
15 attraktive læringssteder for din klasse i Sli-Østersø-regionen!

Bibelcenteret ønsker at give besøgende mulighed for nye tilgange til Bibelen – levende, erfaringsrelateret og holistisk. Tilbudet henvender sig til alle, der uanset tilknytning til kirken eller personlig trosretning eller -indstilling har lyst til at lære noget om og beskæftige sig med Bibelens historie og indhold.

I Bibelcenterets lokaler findes der en oplevelsesudstilling, som tager unge og voksne grupper af besøgende med på en rejse gennem Bibelens historie. Skoleelever f. o. m. tredje klasse kommer på et to timers 'rallye' med syv stop, „Fra nomadetelt til mikrochip“. Der er mulighed for at prøve ting, klæde sig ud og smutte ind i forskellige roller, hvorved børnene får afprøvet alle deres sanser.

Temaets forankring i de tre store nedskrevne religioner jødisk tro, kristendom og islam er sat op tværkonfessionelt og er også egnet for muslimske elever.

Den levende krybbe

Den levende krybbe

Der er tale om en vær-med-aktivitet omkring Juleevangeliet i adventstiden. Skoleeleverne lærer noget om den politiske situation i tiden, hvor Jesus blev født, smutter lidt efter lidt ind i forskellige roller og bliver således til en „levende krybbe“.
Varighed: 90 minutter  (2. til 4. klasse)

Stenskulpturer

Stenskulpturer

Her kan skoleelever fra det såk. sekundære trin II beskæftige sig med religionens sprog indenfor kunsten i forb. m. tværfaglig undervisning i krydsfeltet mellem religion og kunst og med udgangspunkt i dels abstrakte, dels konkrete stenskulpturer.
Varighed: 90 minutter  (f. o. m. 10. klasse)

Tora - Bibel - Koran

Tora - Bibel - Koran

Hvad forbinder og hvad adskiller de tre Hellige Skrifter? Målsætningen er at identificere lighedspunkter og forskelligheder samt henlede opmærksomheden på betydningen af hhv. dia- og trialog i en verden, der vokser mere og mere sammen.
Varighed: 90 minutter  (f. o. m. 7. klasse)

Jesusbåden i Slesvig

Jesusbåden i Slesvig

For mindre klasser eller antal kursusdeltagere er der mulighed for at sejle ud på Slien (Schlei) på en efterligning af en fiskerbåd fra Jesu tid – og på turen høre nogle af Bibelens sø- og havfortællinger samt få et indtryk af fiskernes liv ved Genezareth-søen.
Varighed: 120 minutter  (f. o. m. 1. klasse)

Besøgsinformationer i korte træk

Vejen hertil
På vor hjemmeside findes et værktøj (link Deutsche Bahn) til planlægning af, hvordan man kommer hertil med tog. Destinationsadressen er indlagt allerede. Bemærk venligst: Slesvig banegård ligger langt væk – set fra et bibelcenterperspektiv. For skoleklasser tilrådes det derfor at tage en bus (kollektiv trafik) fra banegården ind til byen, idet vejen til fods for en skloleklasses vedkommende vil tage ca. 40 minutter og desuden forløber langs med stærkt befærdede veje.

Serviceoplysninger
Jo før man tilmelder sig, desto større sandsynlighed er der for, at man kan booke det ønskede tidspunkt, specielt for en klasseekskursion – og ikke mindst i weekender .
Vi har elevator, hvorfor huset også er egnet til elever, der bruger kørestol.
En gruppe bør helst ikke være større end 30 personer. Ifald skoleklasser går sammen om at komme med en bus, anbefales det også at inddrage det kirkepædagogiske tilbud i domkirken eller St.-Johanniskloster. Yderligere oplysninger kan indhentes hos os på telefon eller e-mail.
Hvis vejret er til det, er det muligt at indtage medbragt forplejning i vor have eller i huset. På forespørgsel kan dog også tilbydes traktement i form af flûtes og juice/saftevand.

Vejbeskrivelse

Adresse

Bibelzentrum Schleswig
Am St. Johanniskloster 4
24837 Schleswig
www.bibelzentrum-schleswig.de

Booking:
Telefon:  +49 (0)4621-25853
info[at]bibelzentrum.nordkirche.de

Åbningstider

Kontortider
Mandag til fredag kl. 7 til 12
Rallyes, guidede ture og workshops for skoleklasser eller kurser efter aftale – også i weekender.

Priser

Rallyes eller guidede ture
Voksne 3 €
Skoleelever 2 €

Pakkepris for grupper / minimumpris
20 € – i forb. m. skoleklasser og ungdomsgrupper har én ledsagende voksen person fri entré.

Workshops – spørg venligst efter priser og datoer