Skip to the navigation Skip to the content
16 attraktive læringssteder for din klasse i Sli-Østersø-regionen!

Lyst til museum? Fonden Schleswig-Holsteinische Landesmuseen præsenterer delstatshistorie, arkæologiske højdepunkter, kunst af stor(arted)e mestre, religion, udendørs anlæg og... en sensation: En globus, man kan kravle ind i! Og som noget helt særligt indgår permanente og særlige udstillinger som en del af de historiske bygninger, d. v. s. den kulturelle mangfoldighed opleves det helt rigtige, autentiske sted!

For alle alderstrin og skoletyper incl. specialskoler og erhvervsskoler. Vi tilbyder et bredt museumspædagogisk program – og arbejder med det, som er allermest fascinerende: Det originale! Alle vore hovedemner omfatter også programmer, som kan supplere og supportere skoleundervisningen – f. eks. rundvisninger, møder og arrangementer med aktiv inddragelse af deltagerne.

Aldeles uhyrligt! Om drager og monstere

Aldeles uhyrligt! Om drager og monstere

På Gottorp Slot husérer der helt utrolige, fabelagtige væsener! I forb. m. en spændende ekskursion kommer eleverne på sporet af drager, djævle og andre besynderlige skabninger og hører om deres tidligere særlige betydning. Bagefter fremstilles personlige monstere af lér eller andre materialer.
Varighed: 180 minutter  (f. o. m. børnehaveklasse og op til 4. klasse)

Til fest på en gård fra baroktiden

Til fest på en gård fra baroktiden

Klædt i barokdragter, oplever eleverne slottet i al dets gamle pragt. Efter en introduktion om de ceremonielle procedurer ved hoffet defilérer de gennem hertugresidensens private gemakker og festsale og beundrer de kostbare kunstskatte fra Gottorps storhedstid. Som højdepunkt danses en menuet fra baroktiden i festsalen.
Varighed: 180 minutter  (1. til 8. klasse)

Jægere fra stenalderen

Jægere fra stenalderen

På en rundvisning gennem udstillingen får eleverne spændende fortællinger om stenalderjægernes liv og færden: Hvordan de gik på jagt, hvad de spiste og hvilke våben de fremstillede. Bagefter laver eleverne selv en stenalderjægeramulet og kan i den forbindelse f. eks. prøve at skære i læder med en 'kniv' af flintsten.
Varighed: 180 minutter  (1. til 6. klasse)

Ingen frygt for stor kunst – 'øjenkontakt' med de store mestre!

Ingen frygt for stor kunst – 'øjenkontakt' med de store mestre!

På Gottorp Slot findes der mange værker af betydningsfulde kunstnere. Men... hvad skal disse værker udtrykke? Hvilke teknikker findes? Efter et kig på originalerne lærer eleverne en bestemt teknik, som de anvender til at fremstille et værk på egen hånd.
Varighed: 180 minutter  (1. til 13. klasse)

Livet på en borg

Livet på en borg

Udklædt som ridder, borgfrøken, munk eller gøgler, starter man på en rejse tilbage i tiden. Gennem arkitektur, rustninger og hverdagskultur fra middelalderen får man indtryk af livets gang i den periode. Den spændende tidsrejse afsluttes med en middelalderdans og historiske lege.
Varighed: 180 minutter  (1. til 8. klasse)

Barndom og leg i middelalderen

Barndom og leg i middelalderen

Hvordan levede mennesker i middelalderen og hvad lavede de i deres 'fritid'? Det viser 500 år gamle legeredskaber, brætspil eller isskøjter fremstillet af svineknogler. Brugen af de middelalderlige spil og lege kræver snilde, mod eller hurtighed, som enhver kan afprøve med sig selv. F. eks. ridning på en kæphest eller spil med trækegler.
Varighed: 180 minutter  (1. til 7. klasse)

Mennesket mellem himmel og jord – en kæmpeglobus på Gottorp

Mennesket mellem himmel og jord – en kæmpeglobus på Gottorp

Det tidligste planetarium har et påmalet globusmønster udenpå og himlen med stjernebilleder, fabeldyr og sagnomspundne væsener indeni. Eleverne går på opdagelse i dette 350 år gamle vidunder fra naturvidenskabens og teknikkens verden, og bagefter fremstilles nogle lommeglobusser.
Varighed: 180 minutter  (3. til 7. klasse)

GottorpLab. Forskning ligesom ægte arkæologer i skolelaboratoriet

GottorpLab. Forskning ligesom ægte arkæologer i skolelaboratoriet

I forskellige forskningsafsnit får eleverne indblik i den arkæologiske forskning v. h. a. originale fund og efterligninger. Bagefter går man på udstillingen for at se på fund fra stenalderen til middelalderen, samtidig med, at der udveksles forskningsresultater.
Varighed: 180 minutter  (4. til 7. klasse)

Gådefulde lig fra mosen

Gådefulde lig fra mosen

Eleverne indtager rollen som arkæologer og afslører hemmeligheden bag de 2000 år gamle moselig: Hvem var disse mennesker? Og hvordan var de kommet hen til dette sted? V. h. a. naturvidenskabelige eksperimenter redegøres der for, hvad forskerne har fundet frem til om moserne – og hvorfor de forskellige moselig er så velbevarede.
Varighed: 180 minutter  (4. til 6. klasse)

Fra håndkile til muskétgevær – våben gennem mange århundreder

Fra håndkile til muskétgevær – våben gennem mange århundreder

På jagt for at spise! I kamp for at forsvare sig! Hvad er forskellene på jagt- og krigsvåben, og hvordan har de udviklet sig gennem menneskehedens historie? Hvad ændrede sig, da der kom metal ind i billedet? Kastespyd fra stenalderen eller skydebuer til at jage med – her kan man prøve begge dele.
Varighed: 180 minutter  (4. til 13. kasse)

Et godt tip

Skal det være en skoleudflugt? Gottorp Slots varierede læringstilbud samt de forskellige afdelinger i og omkring Slesvig (Haddeby, have og globus) giver mulighed for at gennemføre forskellige workshops og rundvisninger på samme tid. Vi sammensætter også gerne et individuelt program med rundvisning og/eller praktiske øvelser.

Besøgsinformationer i korte træk

Vejen hertil med kollektiv trafik
Slesvig Banegård, hvortil der er IC-togforbindelse fra Hamborg og København. Vejen til fods hen til Gottorp Slot tager 15 minutter.

Vejen hertil med turbus eller i bil
Motorvej A7/E45 nordfra: Afkørsel Schuby og på hovedvej B201 og B76 mod Schleswig, skiltning til Schloss Gottorf. Motorvej A7 sydfra: Afkørsel Schleswig/Jagel, hovedvej B77 mod Schleswig, skiltning til Schloss Gottorf.
Der er masser af gratis parkeringspladser.
Afmærket P-plads til busser på Gottorfer Damm (foran Shell-benzinstationen).

Serviceoplysninger
Det anbefales at forudbestille minmum 10 dage forinden. Workshops har indbyggede pauser til spisning, som kan indtages i projektlokalerne. Mødested er ved billetlugen på slots-øen. De fleste af udstillingerne er handicapvenlige; der findes også en elevator.

Videreuddannelse for lærere
Vil du og dine lærerkolleger gerne vide mere om det omfattende formidlingstilbud? Så ville det glæde os at byde jer velkommen på vore museer og udstillinger! Kontakt os venligst for at aftale en tid. Opmærksomheden henledes desuden på vore (videre)uddannelsestilbud i samarbejde med IQSH (Institut for kvalitetsudvikling af skoler i Slesvig-Holstén).
Desuden tilbyder vi support i forb. m. forberedelse til og opfølgning på jeres skoleundervisning. Spørg om at låne vores „stenalderkuffert“, som indeholder originale emner, efterligninger samt læsestof til en illustrativ og praksisorienteret læretime. Kan lånes gratis (mod depositum) i to til fire uger ved billetlugen på Gottorp Slot; nærmere oplysninger på telefon +49 (0)4621 - 813-233 eller pr. mail på vermittlung[at]schloss-gottorf.de.

Vejbeskrivelse

Adresse

Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen
Schloss Gottorf
Schlossinsel 1
24837 Schleswig
www.schloss-gottorf.de

Booking:
Telefon: +49 (0)4621 - 813-233 og -222
vermittlung[at]schloss-gottorf.de

Vi har yderligere individuelle tilbud – spørg os gerne!

Åbningstider

November til marts
Tirsdag til fredag
Kl. 10 til 16
Lørdag & søndag
Kl. 10 til 17
Mandag lukket
April til oktober
Mandag til fredag
Kl. 10 til 17
Lørdag & søndag
Kl. 10 til 18
Efter telefonisk aftale kan der arrangeres rundvisninger for skoleklasser allerede fra kl. 9 på hverdage.

Priser

Entré:
Voksne 9 €
Skoleelever 6 €
Børn op til 6 år gratis.
Rundvisning (max. 90 minutter) 45 €
Workshop (3 timer) 65 €
Bemærk:
Skoleelever i en samlet klasse 1 €
(Ledsagende person ligeledes 1 €)
Med et Museumscard har børn og unge op til 18 år fri entré.